Kursuskalender

Se kursusdatoer og program

Klik her


Tilmelding til kurser

Tilmeldingsblanket

Klik her


Kursusmateriale

Se materiale fra vores kurser.

Klik her


 

Generalforsamling 3.4 2008 - referat 

Print

1/ Valg af dirigent:

Børge Hede

2/ Formandsberetning :

Vi har igen haft et år hvor vi har haft stor tilslutning til vores arrangementer. I dag er vi 230 og det er nogenlunde det deltagerantal vi har hver gang. Sidste år satte vi prisen op til 600 kr for medlemmer og 850 for ikke medlemmer, men det har heldigvis ikke influeret på deltagerantallet. Det er også stadigvæk utrolig billigt for et heldagskursus med den standard på foredragsholdere vi har.
Antallet af medlemskaber er 167

Vi har altid sørget for at I får invitationerne ud i god tid. Det gik ikke helt sådan i efteråret, vi havde problemer med at få en opdateret liste fra TNL over adresserne på klinikkerne efter kommunesammenlægningen, men vi besluttede os til at købe os til at få det lavet, så nu kan TNL få dem af os!!!

Vi er i bestyrelsen opmærksomme på, at vi ikke kan hvile på laurbærrene, den store tilslutning kræver at vi sørger for at det er virkelig kvalitet vi udbyder.
Vi har derfor for første gang holdt et bestyrelsesmøde som internat, hvor vi bl.a. talte om hvad vi kunne gøre for at foreningen stadig kunne være i front for personale, der beskæftiger sig med omsorgstandpleje. 

En af de ting vi bestemte er, at vi på generalforsamlingen vil foreslå at foreningen omdøbes til DSSO – dansk selskab for omsorgs og specialtandpleje. Vi har mange sammenfaldende interesser, og har også mange deltagere fra specialtandplejen.
Vi bestemte samtidig at vi vil lave en hjemmeside, hvor der er oplysninger om bestyrelsesmedlemmer, vedtægter, kursusdatoer og program, generalforsamlingsreferat og andre praktiske ting. Samtidig skal hjemmesiden opdateres med sidste nyt ( lovændringer, afgørelser fra sundhedsstyrelsen, nyt materiale eller nye behandlingsprincipper, medlemmernes hjørne m.v.)
Hjemmesiden findes på www.DSSO.dk  
Et stort punkt på vores internat var også at komme med forslag til forskellige foredragsholdere til de næste par år.
Sidste år besluttede vi, at vi i bestyrelsen vil deltage i de konferencer vi hører om, hvor der kan være mulige foredragsemner. Det kan være Dansk gerontologisk forenings årskursus eller kurser i Dansk psykiatriforening.
Man kan ved at deltage her også finde ud af at nogle foredrag ikke er så interessante i virkeligheden som det ser ud på papiret ,og altså undgå at det er noget, I skal høre.
Vi har hidtil sammensat programmet således, at der om formiddagen er faglige emner og om eftermiddagen et mere alment emne, der har noget med vores arbejdsplads, eller livet i almindelighed at gøre. Vi har indtryk af, at det er en god blanding, men er samtidig opmærksomme på at foredragene med nye faglige input er det, der er hovedformålet med vores forening.
Vores næste kursus er 2.10.08 ,og vi har her lavet en aftale med en foredragsholder, der skal fortælle om overfaldsproblematikken i vores arbejde med demente og psykisk syge. Vi har også planer om at høre om kommunikation med demente ud fra Marte-meo principper.
Vi er også meget interesserede i at høre fra Jer, hvis I har nogle emner I vil foreslå.
Birgit Krabsen
Formand

Forsamlingen godkendte referat med ros til en aktiv formand, der altid helt fantastisk formår at afholde vores 2 årlige kursusdage i munter og underholdende tone til stor glæde for kursusdeltagerne.

3/ Fremlæggelse af regnskab 2007:

Kassereren oplyste at de 2 konti som aftalt sidste år nu er slået sammen til én.
Regnskabet blev fremlagt og godkendt, med følgende tilføjelser:
Posteringen ”bestyrelsesarbejde” skal for fremtiden opdeles, så forbrug til eksempelvis bestyrelsesseminar, frikøb ad bestyrelsesmedlemmer til møder m.v. kan gennemskues.
Desuden bedes kassereren forsøge en bedre forrentning af den ret store egenkapital.

4/ Budget 2008:

Sund økonomi.
Vi fastholdt kontigent på 300 kr. årligt.

5/ Ændring af navn:

Forsamlingen vedtog at foreningens navn fremover skal være DSSO ( Dansk Selskab for Specialtandpleje og Omsorgstandpleje)

6/ Valg:

Ellen Nielsen og Frida Rasmussen var på valg og blev genvalgt for den næste 2.års periode.
Lisbeth Larsen trak sig og blev erstattet af Børge Hede.
Birgit Krabsen og Olrunn Nielsen er ikke på valg før 2009 og fortsætter derfor på posterne.

7/ Evt:

Ia

Vi afsluttede som sædvane vores lille hyggelige generalforsamling forholdsvis hurtigt og i god ro og orden.

DSSO, maj 2008, lila@gentofte.dk