Kursuskalender

Se kursusdatoer og program

Klik her


Tilmelding til kurser

Tilmeldingsblanket

Klik her


Kursusmateriale

Se materiale fra vores kurser.

Klik her


 

Vedtægter 

Print

DANSK SELSKAB FOR SPECIAL- OG OMSORGSTANDPLEJE (DSSO)

Stiftet den 27. november 1998

Vedtægter vedtaget på generalforsamlingen den. 23.april 2009

(§1 stk.2. ændring vedtaget på gen.forsaml. 19.3.2015)

 

§ 1 Formål

Stk. 1. Selskabets formål er at skabe et fagligt forum for kredsen af personer, der beskæftiger sig med special- og omsorgstandpleje.

Stk. 2. Selskabet skal fremme oplysningsvirksomhed og undervisning indenfor området, samt give mulighed for kollegialt netværk.

§ 2 Medlemskab

Stk. 1. Som medlemmer af DSSO kan optages personer, bosiddende i Danmark, der har uddannelse, interesse og/eller virke indenfor selskabets formålsområde (personligt medlemskab).

Stk. 2. Endvidere kan som medlemmer optages kommunale og regionale tandklinikker, som virker indenfor selskabets formålsområde (klinikmedlemskab).

Stk. 3. Klinikker kan råde over mere end et medlemskab, og svarer kontingent svarende til antallet af medlemskaber.

Stk. 4. Som ekstraordinære medlemmer kan optages personer, der er bosiddende udenfor Danmark, og som i øvrigt har uddannelse/virke indenfor selskabets formålsområde.

Stk. 5. Generalforsamlingen kan udnævne æresmedlemmer som er kontingentfri.

Stk. 6. Ind- og udmeldelse sker ved henvendelse til selskabets kasserer.

§ 3 Stemmeret

Stk. 1. Personligt medlemskab giver ret til at stemme på generalforsamlingen ved fremmøde, medens klinikmedlemskab giver det antal stemmer som svarer antal medlemskaber, dog aldrig flere end det antal personer fra den pågældende klinik, som giver møde til generalforsamlingen.

Stk. 2. Ekstraordinære og honorære medlemmer har ikke stemmeret ved generalforsamlingen.

§ 4 Bestyrelse

Stk. 1. DSSO ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges af en ordinær generalforsamling for 2 år. På generalforsamlingen vælges endvidere mindst en, højst to suppleanter til bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer vælges ved simpel stemmeflerhed.

Stk. 3. Ved afgang fra bestyrelsen af et bestyrelsesmedlem i en valgperiode, suppleres bestyrelsen med en suppleant.

Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, sekretær og kasserer.

Stk. 5. Generalforsamlingen vælger tillige for en 2- års periode en revisor og en revisorsuppleant.

§ 5 Kontingent og regnskab

Stk. 1. DSSO´s regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.

Stk. 3. Der betales fuldt medlemskab for hvert påbegyndt kalenderår.

Stk. 4. Årsregnskabet for foregående år afsluttes og sendes til revisoren senest 8 dage inden den ordinære generalforsamling.

Stk. 5. DSSO´s midler må kun anvendes til fremme af selskabets formål.

Stk. 6. Generalforsamlingen kan beslutte et nedsat kontingent for visse medlemsgrupper f.eks. personer under uddannelse eller ikke-erhvervsaktive medlemmer.

§ 6 Generalforsamlingen

Stk. 1. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Generalforsamlingen indvarsles skriftligt til alle medlemmer mindst 14. dage forud med angivelse af tid, sted og dagsorden.

Stk. 2. På generalforsamlingen aflægger formanden beretning og kassereren regnskab.

Stk. 3. Forslag til vedtægtsændringer kan kun behandles på generalforsamlingen, hvis de har været anført på den udsendte dagsorden. Forslag til vedtægtsændringer skal sendes til formanden senest 4 uger inden generalforsamlingen.

Stk. 4. Afstemninger afgøres ved simpel stemmeflerhed.

Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamlingen skal indkaldes, hvis mindst to bestyrelsesmedlemmer eller 20 % af medlemmerne ønsker dette. Der gælder varsler vedr. indkaldelse og dagsorden svarende til ordinær generalforsamling.

§ 7 Opløsning af selskabet

Stk. 1. Opløsning af DSSO kan vedtages af en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling som samtidig skal give anvisning vedrørende anvendelse af selskabets eventuelle midler.

Stk. 2. Vedtagelse af en eventuel opløsning af selskabet kræver 2/3-dels majoritet ved generalforsamlingen.

Stk. 3. Opløsningen finder først sted, hvis den på ny vedtages på en derefter følgende ordinær eller ekstraordinær generalforsamlingen.